Faglighed, sprog og form
– fagsprog til læsning og skrivning
Af Peter Bejder og Kaare Øster, fagbogsforfattere
Hvor godt behersker dine elever geografiens sprog? Mange elever vil sikkert mene, at når de bevæger sig rundt i landskabet, har de ikke besvær med at udtrykke sig sprogligt eller skriftligt om det, de ser eller oplever i dagligdagen. Men hvad tænker forskellige elever i første omgang om fx det geografiske begreb ”passat”? Er det bilen eller pillefyret hjemme i garagen, eller ved de det slet ikke?
Fokus på fagsprog
I Undervisningsministeriets Fælles Mål 2009 er håndteringen af fagsproget et af de væsentlige krav, der i langt højere grad end tidligere skal tilgodeses. Også i naturfagene. At lære at læse og skrive fagtekster er ikke længere kun et anliggende for undervisere i danskfaget. Forpligtelsen til at udvikle og forbedre elevernes fagsprog er en opgave for netop fagets lærerteam. Fagsprog er groft sagt et bogsprog, det står i modsætning til talesprog og skal derfor læres på en anden måde. Ligeledes skal der i læreruddannelsen arbejdes med mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder i geografi og øvrige linjefag.
Fra Fælles Mål 2009 kan fremhæves disse punkter i forhold til faglige læse- og skrivekompetencer:
- Læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
- Anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse
- Anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling
- Indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
- Indsamle og bearbejde relevante geografiske oplysninger gennem elektroniske medier samt fremstille og formidle grafiske afbildninger og præsentationer
- Anvende et hensigtsmæssigt geografisk fagsprog
- Kende til de vigtigste signaturforklaringer og begreber til forståelse af fysiske og tematiske kort til brug ved formidling
- Kende og anvende relevante geografiske benævnelser i samtale og ved formidling af geografisk stof.
Betydningsforhandlinger
Tankegangen bag fagsproget er naturligvis, at elevernes fagsproglige bevidsthed er med til at øge og forbedre læringen. Vi kan tale om ”betydningsforhandling”, dvs. at fx to elever diskuterer et fagligt begreb med henblik på at få en fælles og korrekt forståelse af begrebets betydning (Gibbons 2009). Det er ikke meningen, at eleverne skal undervises i læsning i det givne fag, men pointen er, at de skal lære fx geografi ved at læse og skrive fagsprogets forskellige dele. Et af redskaberne i denne forbindelse kan fx være ordkort eller associationskort.